23948sdkhjf

Hankooks tredje fabrik i Kina

Sydkoreanske Hankook er ved at opføre sin tredje fabrik i Kina. De første spadestik blev foretaget forleden i industriparken i Yufu i Chongqing provinsen.

Fabrikken opføres på en 530.000 kvadratmeter stor grund. Når fabrikken er færdig omkring august 2012, bliver den daglige produktion 4500 lastbildæk og 30.000 personbildæk med en årlig produktion på 11,5 millioner dæk, heraf 1,6 millioner lastvognsdæk.

Hankook har to andre fabrikker i Kina, som siden 1999 har fremstillet 29 millioner dæk. Hankook oplyser, at selskabet har en markedsandel i Kina på cirka 20 procent.

I 2010 steg salget af højhastighedsdæk med 57,3 procent. Også i Europa udvider Hankook, idet man i Ungarn er næsten ved at være klar en udvidelse. Fra efteråret bliver den daglige produktion 35.000 dæk med en årlig kapacitet på cirka 12 millioner dæk. Fabrikken i Ungarn blev indviet i juli 2007. Kunderne er OE-leverancer direkte til bilproducenterne og til eftermarkedet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062