Ny Passat langt billigere end forgængeren
Priserne starter ved 20.765 dollar mod tidligere 27.945 dollar på modellen, som blev sendt per skib fra Europa til USA, hvilket var med til at øge omkostningerne. Medvirkende til den lave pris er også effektiv produktion på den nye fabrik, samt en god aftale med fagforeningerne.
Flere af leveringerne af den ny Passat-serie sker dog stadig med skib til de største byer i USA, men transportvejen er kortere end fra Europa.
Den nye Jetta i USA, som fremstilles mexicanske Pueblo, koster 17.265 dollars, inklusive afsendelse med skib. I år er salget af Jetta øget med 63 procent til 57.976 enheder i USA.
Den lavere pris på VW Passat i USA, der er større end den europæiske version og med mere standardudstyr, har fået ledelsen i Wolfsburg til at vurdere, om Tiguan-serien også skal fremstilles i Tennessee eller i Pueblo. Tiguan er meget populær med lange leveringstider.
VW-topchefen Martin Winterkorn omtalte forleden ved indvielsen af den nye fabrik også mulighed for at fremstille Audi i Tennessee ved en udbygning af den nye fabrik.
Winterkorn har tidligere annonceret, at det er hans mål at bliver nummer ét i verden senest i 2018 med et salg i USA på en million biler, heraf 800.000 VW og 200.000 Audi.