Godt med muskler i Chicago
Biludstillingen i Chicago havde primært fokus på kraftige bilmodeller, men også enkelte tunede nyheder, og en enkelt rallyversion fra Hyundai.
Blandt nyhederne i Chicago var dog nye versioner af Chevrolet Camaro ZL1 med 6,2 liters V8-motor, der yder 550 hk med Magnetic Ride Control (støddæmpere), som GM også benytter i Cadillac og Corvette. Chrysler viste 2012 versionen af 300 SRT8 med 6,4 liters Hemi-motor, der yder 465 hk med en teknologi, der kun benytter de fire-cylindre, når man træder blødt på speederen.
Chrysler viste også en ny Dodge Challenger R/T performance version og en stærkt faceliftet Dodge Journey.
Hyundai viste en kraftig tunet version af den nye Genesis-serie med femliters V8-motor med direkte indsprøjtning, der yder 429 hk. VW lancerede en topudgave af den nye Jetta med modelbetegnelsen GLI. Honda en ny Acura TL med to nye motorer på 3,5 og 3,7 liter, begge V6, som ifølge Honda er meget økonomiske.
I den modsatte ende af muskelskalaen viste GM enkelte nyheder fra produktionen i Brasilien, men mere for vise kunderne i USA hvad der sker på andre store markeder i GM organisationen, eller måske for at lodde interessen for mindre biler?