23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

NIKOLAJ SYLVEST VAR ikke tilsmilet af heldet i tredje afdeling af WSK Masters Series. Vejret var dårligt med masser af regn. Han fik en dårlig tidtagning, mens andre kørte på tør bane. En fjerdeplads i pre-finalen gav dog vigtige point. I finalen blev han nummer 23.

LASSE SØRENSEN fik en fornem andenplads i første afdeling af det tyske KF3 kartingmesterskab, der blev afviklet i Genk. I KF2 blev Thomas Krebs bedste dansker som nummer seks, mens Christian Sørensen og Kasper Larsen også scorede points

SERGIO PEREZ, Formel 1 kører i Sauber teamet, der kom til skade ved en afkørsel i Monaco, forventer at være klar meget hurtigt. Det ser værre ud for polske Robert Kubica, Renault-Lotus, der endnu ikke har overvundet det uheld, han var udsat for tidligere.

BMW UDBYGGER SINE aktiviteter i motorsporten med nye tiltag overfor kunder, der ønsker at deltage med en BMW. De får opbakning fra fabrikken, der i år har haft succes med modellen S 1000 RR.

BAHREIN ER TILBAGE på Formel 1 listen i år. Åbningsløbet blev aflyst på grund af uroligheder i den lille mellemøstlige stat. Nu skal løbet afvikles den 30. oktober, der oprindelig var afsat til Indien, som flyttes til den 4. eller 11. december.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08