Årets Bil-trofæ til Nissan Leaf
Vejen til sejr gik gennem de 58 CoTY-jurymedlemmer alle førende motorjournalister fra 23 forskellige europæiske lande som placerede Nissan LEAF foran seks traditionelle bilmodeller. Det er første gang i CoTYs 48-årige historie, at den årlige pris er blevet givet til en elbil. Præsident for CoTY-juryen, Håkan Matson, sagde under ceremonien, at han er overbevist om, at vi i fremtiden vil se andre elbiler vinde Car of the Year-prisen.
- Men til den tid skal man huske, at kun én kunne være den første. Og det vil for altid gøre Nissan LEAF til noget helt specielt," sagde Håkan Matson.
Carlos Ghosn udtalte, at det er en stor ære for Nissan at få LEAF anerkendt som den første rigtige elbil.
- Præcis som tidligere Car of the Year-vindere er Nissan LEAF en attraktiv, konkurrencedygtig bil, der ikke er gået på kompromis med hverken stil, egenskaber, sikkerhed, performance eller kontrol. Og alligevel står den ud fra mængden ved også at være en innovativ bil, der afspejler en klar vision om fremtidens transportmiddel en vision om bæredygtig mobilitet, sagde Ghosn efter at have modtaget trofæet.
280 Nm og 145 km/t
Nissan LEAF bliver drevet af en Nissan-udviklet kompakt elektrisk motor foran i bilen, der driver forhjulene. AC-motoren producerer 80 kW og 280 Nm drejningsmoment, der giver en maksimal hastighed på 145 km/t. Den elektriske motor får strøm fra et avanceret lamineret lithium-batteri med et output på mere end 90 kW.
Det banebrydende batteri, der er udviklet af Automotive Energy Supply Corporation (AESC) et joint venture mellem Nissan og elektronikgiganten NEC Corp. har kapacitet til at lagre dobbelt så meget energi som tidligere generationer af batterier.
Bilen er fuldt udstyret med regenererende bremser, aircondition, satellit-navigation og parkeringssensor. En innovativ kobling med smartphone giver mulighed for at fjernstyre opvarmning eller nedkøling af bilens kabine via mobiltelefonen. Som tilvalg fås en solfanger placeret på den bagerste spoiler.
27.000 forudbestilt
Antallet af forhåndsordrer på Nissan LEAF er oppe på over 27.000 enheder globalt. Elbilen bygges i Japan, men vil også blive produceret i USA og Storbritannien, hvor nye produktionsfaciliteter bliver åbnet ultimo 2012 og primo 2013. Levering til kunder i Japan og USA begyndte i december. I Europa begynder levering i nærmeste fremtid til Portugal, Irland, Storbritannien og Holland. Flere markeder vil følge efter i løbet af året.