23948sdkhjf

Kun politisk fokus kan forcere miljøudviklingen

Autoeksperter fra hele verden krævede under Michelin Challenge Bibendum øget politisk pres og økonomiske gulerødder til bilkøberne for at øge udbredelsen af miljørigtige køretøjer.
Teknologierne er her allerede for miljøkøretøjer med minimal forurening og energiforbrug. Men markederne skal stimuleres politisk – og Kina kan blive den nye drivkraft mod renere bilparker i hele verden. Det var blandt konklusionerne, da hundredvis af erhvervsledere inden for auto- og miljøindustrien, politikere, embedsmænd og journalister for nylig var samlet i Berlin til det 11. Michelin Challenge Bibendum på den legendariske lufthavn Tempelhof – et symbol på mobilitet, frihed og sammenbragte kræfter.

Flere topfolk talte om den tiltagende urbanisering i verden som både problem og hjørnesten i krav om udvikling i bæredygtige teknologier.

- Vi ved, at i 2050 vil to tredjedele af jordens befolkning leve i byer, så vi skal finde den rigtige nøgle til at nedsætte CO2- og partikeludslip for at bevare accepten af bilen som det personlige transportmiddel, sagde præsident for de tyske bilproducenter i VDA, Matthias Wissmann.

- Selv om vi er stolte af vores innovative bilindustri, der forsker i mere effektive motorer, dæk, brændselsceller og anden teknologi, behøver vi alle vores internationale partnere og de tusindvis af også små virksomheder, for ingen kan udvikle og drive markederne selv. Det er fantastisk af se på udstillingen her i Tempelhof om bilens udvikling, at man allerede i 1895 samarbejdede internationalt om fremstilling af bilen L’Eclair, der havde Daimler-motor, Peugeot-chassis og blev bygget af Michelin, sagde Wissmann.

Mangler statsmandskab

Phil Gott, IHS, understregede på hovedkonferencen, der samlede resultater fra de mange workshops over tre dage, at især Kina kan blive stedet i verden, der kan fremdrive nye teknologier, men at landet stadig mangler statsmandskab for en kommende førerposition.

Kinesiske Tony Zhang fortalte, at udbredelsen af elbiler er med i landets femårsplan på grund af bilboomet blandt befolkningen, og at han forventer brændselsceller i masseproduktion inden for 10 år.

Nye dækmål

Fra Michelin, der tog initiativ til det første Challenge Bibendum i hjembyen Clermont-Ferrand i 1988, fortalte topchef Michel Rollier, at den vigtige dækudvikling vil gå mod færre råmaterialer i dæk, der dog får op til 25 procent større bæreevne. Det vil blandt andet betyde, at lastbiler kan gå fra tre til to aksler og dermed spare et ton vægt, med deraf lavere brændstofforbrug.

Verdens bilpark vil være fordoblet i 2040, og Michelin forsker også i brændselsceller, som en "mission og pligt" mod nye grænser, men ikke i konkurrence med egne kunder. Vedvarende energi indgår i fabrikkernes produktionsapparat, og regummiering af også personbildæk kan komme på tale, hvis råvareprisernes himmelflugt fortsætter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078