Liebhaver-krisen kradser endnu
- Vi kan mærke, at den kære krise ikke er slut endnu, og at folk passer på pengene. De køber gerne i prisklassen op til 70.000 kroner, men når de fine biler i 250.000 kroners klassen kommer under hammeren, hopper de af, siger souchef Henrik B. Jepsen.
Der gik dog en Mercedes-Benz CLK til 320.000 kroner og to Jaguar E-type roadster og cabriolet for henholdsvis 276.000 og 251.000 kroner.
Også den grønne Lincoln Zephyr 6.0 V12 fra 1947, der skulle trække folk til huse, blev solgt, men kun for 100.000 kroner mod forventet 130.000.
- Det var nok for billigt, men ejeren ønskede ikke at holde på den nogle år endnu for at nå en bedre pris, fortæller Henrik B. Jepsen, der også kan berette om god stemning omkring de fine, gamle biler, der talte en totalrestaureret rød Chevrolet Corvette årgang 68 med 350 HK fra Ohio, som kun har kun kørt 2000 miles, en rød Morgan Cabriolet 4/4 fra 1969 og en Jaguar XK ss, som blev bygget til at køre Le Mans.