23948sdkhjf

Kineserdæk eksplorerer under test

FDM er ude med en sjælden skarp kritik af et navngivent dæk.
Billige dæk fra de ukurante mærker dumper igen i ny stor test af sommerdæk. Dækkene klarer sig elendigt på våd vej, og et enkelt eksploderer ligefrem. Det får FDM til helt at fraråde et køb.

FDM og de øvrige europæiske bilklubber har i fællesskab stået bag testen af et udvalg af årets kollektion af sommerdæk. Testen har omfattet 33 dæk i størrelserne 14 og 15 tommer, som passer til de mest populære biler i Danmark.

De billige dæk fra de ukurante, ofte asiatiske, producenter gør sig igen uheldigt bemærket i den store dæktest. Mens flere af dem klarer sig godt på tør vej, dumper flere af dem på våd vej. Også den vigtige hastighedstest viser sig at være en afgørende faktor. Det kinesiske dæk fra Chengshan, der også er testens billigste, eksploderede ligefrem under denne test.

- Testen illustrer med al tydelighed, hvorfor FDM advarer mod den her type dæk. Prisen kan ofte være tillokkende, men når det gælder deres egenskaber på især våd vej, dumper de med et brag. At et enkelt tilmed eksploderer under testen bør få alle advarselslamper til at blinke. Vi fraråder i hvert fald direkte et køb, siger bilteknisk redaktør på Motor, Søren W. Rasmussen.

De bedste i test

Sommerdæk er modsat vinterdæk skabt til at køre på tørre veje med høj hastighed og med et minimalt slid. Et krav de fleste producenter i dag kan leve op til. Værre ser det ud, når det handler om, at dækket samtidig også skal have gode egenskaber på våd vej.

- Det er på våd vej, det bliver kritisk, og vi ser de store forskelle. Men i et ofte vådt land som Danmark, er det en egenskab, man skal holde ekstra øje med, når man køber dæk. Eksempelvis viste testen, at når to ens biler monteret med henholdsvis de bedste dæk og ringeste dæk bremses på våd vej fra 80 km/t, så passerer bilen med de ringeste dæk det punkt, hvor den anden holder stille med 46 km/t, siger Søren W. Rasmussen.

Vredestein Sportrac 3V klarede sig bedst blandt dækkene i størrelsen 195/65 R15, mens testvinderen blandt dækkene i størrelsen 175/65 R14 er Continentals ContiPremiumContact 2.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065