23948sdkhjf

FTZ på roadshow

Grossist drager landet rundt 9.-17. maj.
Danmarks største autogrossist drager også i år på roadshow med start i Aalborg 9. maj og afslutning i Frederikssund 17. maj.

Ind imellem går turen forbi Åbyhøj (10. maj), Aabenraa (11. maj) og Odense (12.maj) samt Slagelse (16. maj).

- Planlægningen er i fuld gang, og der er utroligt positive reaktioner fra leverandørerne. Det er også naturligt, da de får mulighed for at møde op til 5000 potentielle kunder, siger vicedirektør Leif Larsen.

Programmet rummer deltagelse af mange leverandører samt adskillige nyheder fra FTZ, som blandt andet vil slå kraftigt på online kundestyringssystemet FTZ Plus, hvor det nye mål er 1000 brugere midt i 2013.

- FTZ Plus er så enkelt og effektivt et program, at det vil tiltrække stadigt flere brugere til glæde for alle parter, da samhandlen bliver meget mere effektiv, fastslår Leif Larsen.

Den 12. maj – samtidig med roadshowet i Odense – forventer FTZ at holde åbent hus på det nye centrallager på Hvidkærvej 50 i Odense.

Sidste år havde FTZ fin succes med roadshowet, som også nåede gennem seks byer i begyndelsen af maj med et samlet besøg på 2300 værkstedskunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08