23948sdkhjf

Ophug anmeldt igen

Betaler hellere månedsbøder end at bringe sit lager af karrosser ned.
Miljøtilsynet fra Frederikshavn observerede på et kontrolbesøg på Knivholt Autoophug på Mariendalsvej i Frederikshavn, at virksomheden havde mere end de tilladte 500 karrosser stående på ejendommen, og i december 2010 fik virksomheden en bøde på 30.000 kroner og tvangsbøder på 5000 kroner om måneden indtil forholdene var bragt i orden.

Sagen blev prøvet i såvel Byretten som i Vestre Landsret.

Der er stadig for mange karrosser på ejendommen, og ejeren af Knivholt Autoophug, Kaj Hansen, betaler for tiden bøderne.

Nu har Frederikshavns Kommune konstateret, at Knivholt Autoophug ofte har bilvrag uden nummerplader parkeret i rabatten og helt ud på vejen. Det er en overtrædelse af Vejloven, og kommunen har derfor for anden gang indgivet politianmeldelse.

- Antallet af biler er ikke nedbragt til det lovlige, oplyser formanden for plan- og miljøudvalget, John Christensen (V) efter plan- og miljøudvalget har fået en orientering om forløbet.

Knivholt er ikke miljøcertificeret, men det er Frederikshavn Autoophug, som ejes af Kaj Hansens søn, Søren Hansen, og ligger på samme adresse.

Kaj Hansen har ikke ønsket at tale med Motor-magasinet om sagen og lagde røret på, da han fik lejlighed til at kommentere historien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094