23948sdkhjf

Dansk Tesla team vinder Norsk rally

Teslas danske team vandt suverænt Europas største rally for elbiler, det norske Zero Rally. Den danske Tesla Roadster Sport 2.5 blev kørt af WRC-kometen Andreas Mikkelsen med Andreas Nergaard i navigatørsædet.

Det er tredje år i træk, at Tesla vinder Zero Rally, hvor der i år stillede 28 biler op til start. Deltagerne konkurrerede i en kombination af klassiske rally discipliner som tidsetaper, banekørsel, slalomkørsel og hill climbs.

Tesla Danmarks team konkurrerede i et ekstremt stærkt felt og kom i mål foran internationale rallynavne såsom WRC-kørerne Mads Østberg og Henning Solberg, som ligeledes kørte i Tesla Roadster Sport 2.5. Mads Østberg og Henning Solberg er placeret som henholdsvis nummer 6 og 10 på årets WRC point-liste.

- Sejren var en overraskelse. Vi vidste, vi lå godt til på sidste etape og havde en reel mulighed for at vinde, men det var et meget stærkt felt. Tesla Roadster Sport er en suverænt rå bil at køre. Den er helt på højde med de toptunede rallybiler, jeg normalt kører konkurrence i, den har en fantastisk rækkevidde, og den accelererer fra alt. Det eneste, jeg savner, er lyd, fortæller en glad Andreas Mikkelsen.

- Det er en kæmpe ære, at Tesla besætter de tre første pladser i årets Zero Rally. Der var mange gode kørere og stærke teams med i år, og at det netop bliver vores danske team, som trak det længste strå, er jeg selvfølgelig særligt stolt af, fortæller den danske teamejer Esben Pedersen.

De tre første placeringer var:

1. Team Andreas, Andreas Mikkelsen og Andreas Nergaard i Tesla Roadster Sport 2.5

2. Team NAF, Mads Østberg og Veronica Engan i Tesla Roadster Sport 2.5

3. Team Ramona Rallying, Ramona Karlsson og Miriam Walfridsson i Tesla Roadster 2.0
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08