23948sdkhjf

Færøerne er til at overse

– og det er prisen også. Seks dage i Atlanten, hvor der er oplevelser, man vil tale længe om i familien.
Når Motor-magasinet arrangerer den auto-faglige tur til Færøerne 16. til 21. september venter der oplevelser og synsindtryk, som er langtidsholdbare. Der er sørget for, at alle sanser stimuleres, og der bliver tid til at fordøje og gennemsnakke både faglige og natur-indtryk.

Tager man på varme- og strandferie i syden løber der mange ekstra udgifter på. Turen til smukke dale, sejlads til en særlig badestrand, den moderne grisefest får prisen på turen til at løbe op.

Med Motor-magasinet er så godt som alt betalt og inkluderet i prisen. Kun aftensmåltider og visse frokoster er ikke med, da der er stor forskel på, hvad familien vil prøve.

Der er overraskende mange fine spisesteder i Tórshavn og i mange prisklasser.

Hvad der også kan bringe omkostningerne lidt op er besøg i uldvarebutikkerne, hvor der er et stort udvalg af både klassiske og moderne design. En af udflugterne runder også en særlig butik med eget design og fabrikation.

Luften er frisk

Dagsturerne bliver lange, men ikke uinteressante. Det vekslende vejr vil gøre synsindtrykkene forskellige fra den ene dag til den anden, selvom det næsten er den samme vej, vi kører til og fra Tórshavn.

Der er kun frisk luft på øerne blæsende i stor mængde ind fra alle Atlantens vindhjørner, og alligevel er der en stor miljøbevidsthed blandt færinger.

De ved, at havet og luften ikke bare kan tage alt affald – og det giver også et godt renommé at være natur- og miljøbevidst.

Terkel Spangsbo, en af turarrangørerne fra Motor-magasinet, har tilrettelagt flere ture til Færøerne, og det er hans vurdering, at seks dage med fem overnatninger er en rigtig længde.

- Man når at blive mæt af indtryk, men alligevel sulten nok til, at man ønsker sig en tur en anden gang, siger han.

Noget af det oplevelsesværdige på Færøerne er vejret, hvor det eneste tur-arrangørerne ikke kan garantere er hedebølge. Det betyder samtidig, at vi er afhængige af vejret, for der er ikke noget ved at stå på en fjeldtinde i gråvejr, når solen skinner to timer senere.

Alle ture gennemføres den ene eller anden dag, så alle tider og turmål må tages som stærkt vejledende, da turene kan afvikles på andre dage end beskrevet i dagsplanen.

Turene er nøjere beskrevet i den brochure og den pjece med praktiske oplysninger, som man kan få tilsendt eller tilmailet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074