Nordic Forum og FTZ hædret
Pris til nordisk gruppe og dansk grossist fra SKF.
Nordic Forum har sin organisatoriske styring hos Danmarks største autogrossist: FTZ i Odense, og her fortæller Jens Sørensen, der er FTZ's topchef og præsident for Nordic Forum:
- Under et møde hos SKF i Italien i sidste uge fik vi overrakt en pris for unik forretningsudvikling.
Jens Sørensen oplyser, at gruppen har flerdoblet aktiviteterne med SKF.
- Vi taler et stort trecifret millionbeløb i samhandlen med SKF. I årene fremover vil vi samarbejde endnu tættere med verdens bedste udbydere til bilindustrien. Vi vil sikre, at dagens og morgendagens professionelle mekanikere får det bedste af det bedste, forsikrer han.