23948sdkhjf

Et lak-netværk i udvikling

Lak og Know-how netværket vokser til stadighed og omfatter nu knap 100 medlemmer spredt over det ganske land. Da netværkets medlemmer mødtes i oktober, var der enighed om at nedsætte et netværksudvalg, der skal planlægge netværkets udvikling.

- Det første møde i netværksudvalget har netop fundet sted, og udfaldet blev ganske spændende, fortæller Lars Ejstrup Johansen fra Baden-Jensen A/S.

- På mødet, der fandt sted hos Gylvigs Autolakering, blev det indledningsvis foreslået, at Lak og Know-how netværket kunne stå for teknisk korrekt kvalitetsarbejde leveret til aftalt tid. Det blev betonet, at det ikke blot skal være et smart marketing-slogan, men rent faktisk noget netværkets medlemmer virkelig forsøger at leve op til – dag efter dag, forklarer han.

- Heldigvis har netværkets medlemmer allerede generelt et meget højt teknisk niveau, og medlemmerne ser normalt heller ikke noget problem i at overholde de lovede leveringstider. For at sikre den høje tekniske kunnen også fremover blev det i netværksudvalget besluttet at sætte ekstra fokus på produkttræning, tilføjer han.

Andre temaer på mødet var blandt andet samarbejde med importører, certificering, opstart af regionale netværksmøder, markedsføring og fælles indkøb.

- Efter et møde, hvor ideerne og visionerne var mange, var der enighed om, at fællesskab gør stærk, og at Lak og Know-how netværket vil være med til at præge fremtiden, siger Lars Ejstrup Johansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08