23948sdkhjf

Ikke alle importdæk opfylder EU's krav

En test af dæk viste, at 11 procent af de testede dæk ikke overholdte EU's forbud mod anvendelse af HA-olier.

Den europæiske dækproducentforening, ETRMA, offentliggjorde i begyndelsen af marts resultaterne af den første fase af foreningens dæktestprogram, hvor dækkenes indhold af HA-olier blev bestemt. Disse olier er pr. 1. januar 2010 forbudt at anvende i alle dæk, som produceres eller sælges inden for EU.

ETRMA har testet 110 dæk, som produceres under 45 varemærker. Af de 45 undersøgte fabrikater var der HA-olier i ni af dem. Testprogrammet omfattede en række forskellige dæk til personbiler, lette lastbiler, motorcykler samt industridæk.

Der importeres hvert år cirka 100 millioner dæk til EU.

- Dette kan meget vel bare være toppen af et isbjerg, siger Francesco Gori, formand for ETRMA.

De fleste dækproducenter er gået over til at producere dæk med et lavt indhold af HA-olier, hvilket har kostet dækproducenterne store investeringer.

Med udgangspunkt i resultatet fra den nye test opfordrer ETRMA nu EU til at intensivere og udbrede EU's egne test og tilsyn.

- ETRMA og denne forenings medlemmer har godkendt alle EU's regler for dækbranchen samt de forordninger, som har krævet store investeringer at opfylde. Lovgivning uden en effektiv opfølgning og tillempning er til skade. At tillade ikke-kompatible dæk at komme ind i EU ikke bare undergraver troværdigheden omkring EU's lovgivning, det øger også risikoen for, at forbrugerne vildledes af dårligere og ulovlige dæk, som sælges på lige fod med andre, siger formanden for ETRMA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063