23948sdkhjf

Energi-støtte til Peugeot

Kroner til brændselscelle modul drevet af methanol i en elektrisk Peugeot.
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har valgt at støtte 47 nye energiteknologiske projekter med tilsammen 194 millioner kroner. Projekterne kan bidrage til en fremtid uden fossil energi og samtidig skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Projekterne har et samlet budget på 491 millioner kroner, og projektdeltagerne stiller selv med cirka 60 procent af investeringen.

De største støttebeløb er givet til bioenergi, hvor ni projekter tilsammen har fået tilsagn om knap 72 millioner kroner. Derefter kommer vindkraft, hvor syv projekter har fået knap 44 millioner, og energieffektivisering, hvor 12 projekter har fået godt 37 millioner.

- Vi har i denne runde bevilget penge til en række store projekter på bioenergi-området. Projekterne fokuserer blandt andet på at omdanne biomasse til gas, der kan anvendes i en motor, raffineres til flydende brændsler eller på sigt lagres i naturgasnettet. Samtidig arbejdes der på at genanvende næringsstofferne, hvilket giver mulighed for en bæredygtig anvendelse af biomassen. Sammen med energieffektivisering og udvikling af de øvrige teknologier vil projekterne kunne bidrage til, at Danmark får opbygget et fleksibelt og effektivt energisystem uden fossil energi, udtaler bestyrelsesformand Torkil Bentzen.

Projekterne igangsættes i starten af det nye år og hovedparten forventes afsluttet i løbet af tre år.

Nye muligheder for støtte i 2012

EUDP har i 2012 ansøgningsfrist den 6. marts og den 6. september. Programmet har her 371 millioner kroner til rådighed.

Programmet Green Labs DK, der støtter etablering af storskala testfaciliteter til nye klimateknologier, har også ansøgningsfrist den 6. marts og har 82 millioner kroner til rådighed.

Der afholdes informationsmøder om støttemulighederne den 18. januar i Århus og den 19. januar i København.

Oversigt over støttede projekter kan findes på http://www.ens.dk/da-DK/NyTeknologi/om-e...

Oplysninger om næste ansøgningsrunde og om informationsmøderne kan findes på www.ens.dk/da-DK/NyTeknologi/om-eudp.

Oplysninger om Green Labs DK kan findes på http://www.ens.dk/da-DK/NyTeknologi/greenlabs

Brændselscelle

2,2 millioner kroner går til et projekt om automotiv metanol ved Serenergy A/S. Her er formålet at designe og integrere et 5 kWel høj-temperatur PEM brændselscelle modul drevet af methanol i en elektrisk Peugeot. Herved opnås kort optankningstid, lang rækkevidde, uafhængighed af ladeinfrastruktur, udnyttelse af restvarme, høj virkningsgrad samt en længere levetid af batterier. Projektet laves i samarbejde med PSA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078