23948sdkhjf

Fornem sæsonafslutning af Nicklas Nielsen

Forleden vandt unge Nicklas Nielsen FIA-CIK Asia Pacific Mesterskabet på banen i Macau i KF3 klassen. Han var inviteret af en stor fan til Macau, og kvitterede med den fornemme sejr i et felt med deltagere fra mange asiatiske lande.

Nicklas Nielsen fandt sig godt tilrette på den 1203 meter lange bane, hvor han i den frie træning var blandt de hurtigste. I første heat var han næst hurtigst efter tidtagningen og vandt. Det gentog han igen senere samme dag.

I det tredje indledende heat fik han desværre en straf på 10 sekunder for at have rørt en anden kører. Han skulle starte præfinalen fra andenpladsen, men allerede på første omgang kom han i klemme og måtte udgå med en defekt. I finalen måtte han starte sidst af alle deltagere. Kort efter starten var der et større sammenstød, som Nicklas Nielsen udnyttede fornemt. Efter første omgang var han i top 10, og allerede på fjerde omgang overtog han førstepladsen, hvor han blev, til det ternede flag blev svunget, foran Matthew Soloman, Hongkong og Teruhisa Tanaka, Japan.

- Det var en fantastisk oplevelse at slutte sæsonen med at vinde Asien Pacific Mesterskabsfinalen så langt hjemmefra i dejlige omgivelser med sol på himlen hver dag, fortæller den unge gokartkører fra Macau.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062