23948sdkhjf

Skræddersyet køreglæde til Audi A1

Bilstein gør gerne en god ting endnu bedre. Støddæmperspecialisten har optimeret A1’s performance med sin B14 og B16 justerbar gevindundervogn.

Med en velafbalanceret teknik tilfører B14 og B16 en blanding af dynamik og komfort, så bilen manøvrerer komfortabelt i byen, og med B16 kan bilen indstilles i hårdhed op til motorsportsniveau.

B14 og B16 er mono-tube gastryk støddæmperne med Upside-down teknologi.

- Vi kaldet det motorsport teknik overført direkte til landevejen, siger Finn Andersen, der er direktør i Danspeed, der markedsfører Bilstein produkter.

- Bilstein støddæmpere giver Audis indstigningsmodel ekstra bid, uden at gøre køretøjet for hård til daglig kørsel – sporty, men ikke "knogleraslende".

- B14 og B16 gevindundervogne er garanti for køreglæde i den lille Audi i alle kørselssituationer, fra kørsel i bytrafik, overhalinger og vognbaneskift på landeveje og motorveje, og den friske tur på de små snoede veje, udtaler direktøren.

Sænkning

Både på B14 og B16 er der mulighed for 30 til 50 millimeter sænkning. På B16 kan støddæmpningen indstilles uden værktøj i ni dæmpningsniveauer. Et justerhjul på hver støddæmper klikkes blot fra niveau 1 til 9, og matchende kurver for tryk og rebound indstilling indstilles i samme klik. B16 tillader bilister at tilpasse bilen, så den passer til deres egen smag og til ethvert formål – fra komfort til trackday kørsel på bane.

Alle Bilstein sportsstøddæmpere og sportsundervogne gennemgår en intensiv test på virksomhedens eget testcenter i Papenburg med afsluttende test på Nürburgring Nordschleife. Her fintrimmer Bilsteins ingeniører alle biler til at opfylde forskellige målgruppers behov.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064