23948sdkhjf

Flot kørende i Curitiba, indtil de kørte hinanden af

De to danske kørere Michel Nykjær, Seat TDI, og Kristian Poulsen, BMW 1,6 turbo, var særdeles godt kørende i første afdeling af de to, som åbnede WTCC-serien 2011 i Curitiba i Brasilien.

Kristian Poulsen blev nummer fem generelt i BMW med den nye motor og med ny hovedsponsor Liquid Oil på hele fronten, og Nykjær nummer otte. Han var klart hurtigst af de få Seat-biler, som er tilbage i år.

De to danskere sluttede som de to bedste kørere i Yokohama Cuppen for privatkørere, med Kristian Poulsen som den bedste, men i anden afdeling gik det galt. Nykjær havde startposition nummer to, men faldt hurtigt tilbage på ottendepladsen. Poulsen startede som nummer ni og kørt sig frem til position otte, men så gik det galt. De to danske deltagere ramte hinanden i en overhalingsmanøvre. Begge røg ud i sandet. Nykjær udgik, mens Poulsen kunne humpe i mål som nummer 15.

Løbet var det første løb med de nye 1,6 liters turbo-motorer, som kun Chevrolet og BMW endnu har. Seat er forsinket. De gamle 2,0 liters TDI motorer tillades i en overgangsperiode, men de er langsommere end de nyere 1,6 liters turbomotorer. Seat forventer de nye motorer klar senere på sæsonen fra VW-koncernen, der ejer Seat.

Poulsen sluttede de to afdelinger med 10 VM-points, og Nykjær med fire.

Første afdeling blev en tredobbelt sejr til Chevrolet, og anden afdeling endnu en Chevrolet sejr foran hollandske Tom Coronel, BMW, med tre Chevrolet Cruze i halen.

Robert Huff fører serien i Chevrolet med 37 point foran Alan Menu og VM-vinderen fra sidste år, Yvan Müller, i samme type bil med hver 33 points.

Næste løb er i Belgien på Zolder-banen den 23.-25.april i forbindelse med påske.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078