23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

NISSAN HAR FEJRET de første 25 år ved Sunderland i England. Det er den største bilproducent i England med produktion af 423.262 biler sidste år.

FORD INTRODUCERER næste år et nyt system, som automatisk kalder op til en alarmcentral ved en alvorlig ulykke.

FIAT 500 TWINAIR er kommet i en ny udgave, TwinAir Plus. Stop & Go er standard, og samtidig introduceres TwinAir som cabriolet.

AMERIKANSKE WABCO HAR skrevet en langvarig kontrakt med General Motors om levering af vakuumpumper og direkte indsprøjtning til diesel- og benzinmotorer.

ZF HAR LANCERET en nitrins automat-transmission, 9HP.

PEUGEOT 308 ER fremstillet i en million enheder siden 2007. Den nyeste generation er netop introduceret i Danmark.

TYSKE MAHLE FORVENTER en omsætning i år på 43,3 milliarder kroner, en stigning på mere end 10 procent. Antallet af medarbejdere var 49.103 per 1. juni i år, der står bag produktionen af motorkomponenter, stempler og filtre - både OEM og til eftermarkedet.

VERDENS SMUKKESTE BILER udstilles i Earls Court i London fra 16. til 18. september.

BORGWARNER HAR TAGET en ny fabrik i brug i Brasilien til produktion af turboladere og ventilløftere til personbiler.

PRIUS III SKAL fremstilles i Kina, oplyser Toyota.

KINESISKE BYD OG Hertz har lavet en aftale om udlejningsbiler til Kina af modellen e6.

JOHNSON CONTROLS HAR overtaget den franske batteriproducent Saft Group SA, inklusive en ny fabrik under opførelse i USA.

OPEL FIK DET BEDSTE salg i august i fire år. Totalt i år er der solgt 819.000 Opelbiler i årets første otte måneder.

CARL-PETER FORSTER, chef for indiske Tata og tidligere Opelchef, har forladt jobbet 18 måneder efter sin tiltrædelse på grund af personlige årsager. Tata ejer Land Rover og Jaguar.

HELLA FIK REKORDOMSÆTNING i regnskabsåret 2010-2011 på 32,8 milliarder kroner, et plus på 23 procent. Overskuddet steg fra 1,1 milliarder kroner til 1,99 milliarder kroner.

DEN LILLE VW UP, der er berammet til salg næste år, kommer, efter forlydender i Tyskland, også med Skoda- og Seat-emblem. VW forudser, at biler i denne størrelse vil vokse med 20 procent årligt i de kommende år i Europa.

SJOV MED OTTE, sparsom med fire. Sådan betegner Mercedes AMG sin nye ottecylindrede motor, der nøjes med at benytte de fire cylindre, hvis man kører med let højre fod.

WEBASTO SKAL LEVERE parkeringsvarmere til hele VW Passat serien. Det er den nye model Termo Top Evo5, der både kan varme motor og kabinen op programmeret.

240 UDSTILLERE VIL være klar, når den niende fagmesse Parts2Clean om overfladebehandling og rengøring åbner i Stuttgart 25. oktober.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078