23948sdkhjf

Kinesisk elbilproducent vælger Danmark

Kinesiske BYD, en af verdens førende producenter inden for miljørigtig transport, har valgt Danmark som testmarked. BYD vil afprøve en nyudviklet elbus, der kan mindske forureningen i København og ikke mindst kinesiske storbyer, oplyser Udenrigsministeriet.

Kinesiske BYD har indtil videre testet alle sine produkter i Kina, men nu ser virksomheden ligesom mange andre ud over landets grænser. Der er hård, international konkurrence om at tiltrække asiatiske virksomheder, men blandt andet inden for grøn energi udmærker Danmark sig. Derfor kører der snart kinesiske elbusser på danske veje, som resultat af en samarbejdsaftale mellem Movia og BYD.

Det er man glad for i Udenrigsministeriet, der via afdelingen Invest in Denmark sætter fokus på Danmarks grønne kompetencer i udlandet og helt konkret har etableret forbindelsen mellem BYD og Movia:

- Kina er en af de fremadstormende vækstøkonomier, som vi i Udenrigsministeriet har skarpt fokus på. Den danske Cleantech-branche har allerede et rigtig godt marked i Kina, men nu har kinesiske cleantech-virksomheder altså også fået øjnene op for Danmark i forhold til at teste og udvikle deres produkter. Vi har både de rette kompetencer og en særlig evne til at samarbejde på tværs af forskningsinstitutioner og private virksomheder, siger udenrigsminister Lene Espersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078