23948sdkhjf

Seriefremstillet brint B-klasse jorden rundt

Mercedes-Benz starter en tur jorden rundt den 30. januar gennem fire kontinenter på kun 125 dage og begynder samme dag, som bilproducenten fejrer 125 års dagen for selskabets oprettelse. Det sker for at promovere den nye B-klasse med brændselscelle-teknologi og batterier, idet Mercedes gør opmærksom på, at bilen er verdens første serieproducerede bil med brændselscelle-drift. B-klassen Fuel Cell havde premiere på den netop afviklede biludstilling i Detroit.

Brint-brændselscellen kan klare såvel miljøneutral kørsel i byerne som over lange afstande. Udstødningen er 100 procent ren, idet brintdrift kun efterlader vand ud af udstødningsrøret.

Samtidig gør Mercedes opmærksom på de manglende servicestationer med brint. Som leverandør af brint undervejs er der lavet en aftale med det store tyske selskab Linde AG. Det er næste som dengang, Henry Ford fra Detroit startede produktion af automobiler, som gjorde det muligt for byboerne at komme ud på landet og omvendt. Dengang savnede man også servicestationer, som det er tilfældet med brint i dag, hvor teknologien indleder en ny spændende bilgeneration i samspil med eldrift. Endnu mangler vi blot at høre prisen på B-klasse Fuel Cell.

Bilerne har en rækkevidde på cirka 400 kilometer, før der skal påfyldes ny brint i tanken. Ruten går via 14 lande. Efter starten i Stuttgart går det videre til Sydeuropa, USA, Canada, Australien, Kina, Kazakhstan, Rusland og Nordeuropa gennem Danmark med mål i Stuttgart i begyndelsen af juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062