Milepæl i flådestyring
Med 175.000 køretøjer fortsætter TomTom som Europas største udbyder af flådestyringssystemer fra én platform.
Den fortsatte vækst afspejler den igangværende udvikling af et verdensomspændende netværk af lokale partnere, som skal sælge og supportere TomToms avancerede systemer.
- TomTom har cementeret sin førende position i branchen ved at tilbyde konsekvent fremragende produkter og support, der leveres af et stadigt voksende netværk af lokale forhandlere i 22 lande, siger Thomas Schmidt, adm. direktør hos TomTom Business Solutions.
For at understøtte denne vækst har TomTom for nylig udvidet kapaciteten i sin Webfleet flådestyrings softwareplatform med nye standarder for sikkerhed, tilgængelighed og ydeevne.
- Vores netværk af partnere, som er opdateret med vores avancerede teknologi og fremtidssikrede IT-infrastruktur, hjælper kunderne med at realisere daglige besparelser på samlet mere end 1,5 millioner euro, tilføjer han.