Overskud hos Andersen & Martini
Andersen & Martini offentliggør sin årsrapport for 2010 den 31. marts.
Den storkøbenhavnske bilforhandler med flere afdelinger har i 2010 været begunstiget af, at bilmarkedet er steget markant i forhold til 2009, og at selskabets bilmærker Opel, Saab, Kia, Fiat og Cadillac har haft fremgang i det forgangne år. Samtidig har Andersen & Martini kunnet notere fremgang på eftermarkedet dels med baggrund i den prisgaranti på værkstedsarbejdet, som selskabet lancerede i 2010, dels i medarbejdernes stadigt stigende fokus på kvalitet og god kundepleje, oplyser selskabet.