23948sdkhjf

Kraftig vækst og store investeringer

Sidste år har for den tyske motorolie- og additivspecialist Liqui Moly stået i vækstens tegn: Koncernens omsætning steg med 24 procent til næsten 290 millioner euro.
- Omsætning og udbytte er vigtige faktorer for, at virksomhedens medarbejdere har en sikker beskæftigelse og indkomst. Men alle de fine tal i betalingsbalancen kan kun skabes ved hjælp af et andet tal, som netop ikke dukker op i nogen balance, og som derfor heller ikke får den anerkendelse, som det burde have, nemlig antallet af medarbejdere, siger Ernst Prost, indehaver af og forretningsfører i Liqui Moly.

38 personer har i løbet af det sidste år fundet nyt arbejde i virksomheden. I alt 500 personer arbejder nu for koncernen.

Koncernens omsætning ligger på omkring 40 procent i udlandet mod 31 procent året før.

- I forhold til 1996 er omsætningen i dag ti gange så stor, siger Ernst Prost.

Hver anden liter solgt motorolie bliver i dag eksporteret, og der eksporteres til mere end 90 lande.

De nye markeder på Liqui Molys landkort er eksempelvis Ghana, Nigeria, Tadsjikistan, Brunei, Cambodja, Vietnam og Senegal. Kina, Japan, USA, Mexico, Spanien og Skandinavien vurderes af Ernst Prost som perspektivmarkeder. Derudover er det mest betydningsfulde marked at få adgang til inden for de næste fem år: Brasilien.

Selskabet producerer udelukkende i Tyskland. På anlægget i Saarlouis er der planlagt en yderligere opførelse af et tanklager til otte millioner euro. Herudover skal de to eksisterende anlæg i Ulm og Saarlouis suppleres med et tredje anlæg i Rostock. Direkte ved Østersøhavnen skal der bygges en oliefabrik, der primært skal producere produkter til eksport. Herved spares der logistikomkostninger, og miljøet skånes, idet råstofferne losses fra skibene og forarbejdes direkte på stedet uden yderligere transport. Investeringsbeløbet ligger mellem 20 og 25 millioner euro. Det skaber omkring 150 nye arbejdspladser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078