23948sdkhjf

250 bilforhandlere tilmeldt Mobile-løsning

BilBasen melder om stor interesse for at få mulighed for at annoncere danske biler i Tyskland.
Store, små, autoriserede, frie og kæder. De er alle repræsenteret blandt de 250 danske bilforhandlere, der nu er tilmeldt BilBasens nye tiltag CBT, også kaldet Import/Eksport Assistent, med fri annoncering på det tyske bilhandelssite Mobile.de via annoncerne i BilBasen, der elektronisk sendes sydpå over grænsen.

Fra BilBasen siger udviklingschef Jens Christian Jensen, at man i eBay-huset, der også rummer Bilinfo, Den Blå Avis og Bilmarkedet, er godt tilfredse med den store interesse.

- Vi hører fra forhandlerne, at det er nemt og bekvemt. Vores største positive problem lige nu er at få forhandlerne oprettet så hurtigt som muligt, for Mobile er meget omhyggelig i processen. Vi får næsten kun positiv feedback fra forhandlerne, og det er dejligt at få bekræftet, hvad vores kundeundersøgelse viste om behovet for mulighederne. Mange melder sig til, fordi de er nysgerrige og har ret til det, fordi de nu betaler til det, siger Jens Christian Jensen med henvisning til BilBasens nye prisstruktur.

Netop prisstrukturen bliver i øjeblikket kritiseret af store dele af de danske bilforhandlere og skal drøftes på et fællesmøde med BilBasen mandag den 28. marts.

Vil fremrykke moduler

Jens Christian Jensen fortæller, at BilBasen/Bilinfo lige nu overvejer fremrykning af de øvrige moduler, der efter planen skal udvikles hen over sommer og efterår, for at skabe mere værdi for forhandlerne hurtigst muligt. Her har debatten om den ændrede prisstruktur været med til at fremskynde processen.

- Men først og fremmest skal de ofte meget komplicerede elementer omkring også moms og skat fungere ordentligt. Så må en lancering hellere tage en uge mere om nødvendigt, siger udviklingschefen.

Fra ultimo marts vil bilforhandlerne eksempelvis kunne søge engrosbiler fra 35.000 tyske forhandlere som B2B i Bilinfo "gratis" via det pro-abonnement, mange i forvejen har.

Dansk moms et must

Jens Christian Jensen medgiver, at der har været kritik af, at danske biler opføres med dansk moms på det tyske site og havner bag biler med 19 procent tysk moms og derfor ikke fremstår optimalt tydeligt. Hertil siger han, at danske biler efter reglerne skal opgives med dansk moms.

- Der er mange flere søgekriterier i Tyskland end i Danmark, fordi brugerne vil minimere sidevisningerne ud fra de totalt 1,2 millioner salgsbiler på Mobile. Så hvis man bare søger "på normal dansk facon" får man alt for mange sider. Vi stiller gerne vores viden til rådighed, hvis nogle forhandlere oplever problemer med brugen omkring kompliceret moms og skat, siger Jens Christian Jensen. Snart kan forhandlere i øvrigt bestille visning på førstesiden et kundernes bilsøgning mod et mindre tillæg til den gratis tyske visning.

Nogle forhandlere annoncerer urealistisk lave priser for at komme forrest, men denne problematiske fremfærd tager Mobile meget seriøst at få stoppet.

BilBasen arbejder desuden på at udfærdige en guide til de mange nye tiltag til forhandlerne på både BilBasen og i Bilinfo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075