23948sdkhjf

God erfaring med bilsalg via Mobile.de

Bilhuset Nyborg har solgt brugte biler til Hviderusland via det tyske net-handelssted, men har meddelt BilBasen, at der er problemer med momsen.
25-30 biler er konstant til salg på BilBilbasen fra et af østfyns ældste bilforretninger, Bilhuset Nyborg, der både er Automester-værksted og MesterBiler-forhandler. Indehaver Erik Drejer Hansen har både ros og ris til BilBasen for de nyeste tiltag med opkobling på det tyske bilsalgssite Mobile.de og den ændrede prisstruktur, som branchen anker kraftigt over i disse dage.

- Det er positivt, at BilBasen medvirker til at åbne markedet. Jeg har inden for det sidste års tid selv solgt 3-4 biler til hviderussere via Mobile.de for at prøve sitet af. Men i BilBasens nye system opføres mine biler på Mobile.de med vores højere danske moms, og derfor havner de så langt nede i rækkerne af salgsbiler, at køberne ikke ser dem – priserne skal være skarpe for at stå forrest i en kundes søgning, siger Erik D. Hansen. Han har været i dialog med BilBasen om problemet, der også rammer de mange nye flexleasing-biler, som via BilBasen kolporteres til Mobile.de.

Skulle prøves af

Erik d. Hansen har tidligere også importeret biler ud fra devisen, at man ikke skal begrænse sig.

- Det skulle prøves af, selv om jeg er en lille forhandler. Men det kræver købmandskab at få biler hurtigt ind og ud af forretningen, og man vil have bedst gavn af BilBasens nye tiltag, hvis man kan arbejde med it-værktøjerne hele tiden – jeg er nødt til også at drive min daglige butik, siger Erik D. Hansen.

Han tvivler på, at papirarbejdet via Skat bliver let i BilBasens system ud fra, at han ikke tror, at en ensartet afgiftsbehandling over hele landet af importbiler ligger lige om hjørnet.

- Men det hele foregår dejligt nemt på BilBasen, og jeg modtager mange emails fra kunder på mine salgsbiler. Det er dog svært at forhandle en ok byttepris på købernes biler over mail og telefon, fortæller Erik D. Hansen. Han mener imidlertid, at der mangler konkurrence til BilBasen.

- Deres nye prisstruktur gør det vist ikke dyrere at annoncere for mig. Men de burde have stukket en føler ud og ikke forhøjet priserne så voldsomt uden varsel. Man kan ikke forvente penge i kassen dagen efter, at man har investeret i en udbygning. Det må ske over en længere periode, mener den østfynske bilforhandler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114