23948sdkhjf

Væver og velfungerende ny Picanto

Kia Danmark regner med at fordoble sin markedsandel, ikke mindst med den nye Picanto, der er klar til introduktion 18.-19. juni hos forhandlerne.
Der er sket en del, siden Kia blev introduceret i Danmark for 15 år siden. Det er den lille anden generation Picanto er tydeligt bevis på. Den første model var Sephia, dengang kunderne selv skulle hente bilerne i Fredericia, for at spare forhandlerleddet væk, men det er siden ændret til en række store og gode forhandlere.

Kia er ikke længere det billigste mærke, men bilerne er fortsat rimelige i pris. Kvalitetsniveauet er højnet betydeligt, som det opleves i de seneste modeller Cee’d, Venga, Sorento, Sportage og senest den lille Picanto, som vi prøvede kort forleden ved introduktion i Vejle.

Med en ny og anmelderrost trecylindret motor, der yder 69 hk med et CO2 udslip på 95 g/km, starter prisen ved 89.999 kroner i billigste Motion udstyr. Motion Plus koster 96.999 kroner, som forventes at blive den mest solgte, samt den dyreste Exclusive til 129.999 kroner med masser af udstyr. Alle modeller har hele sikkerhedspakken, Hill start, bremsekontrol system, der virker hvis det ene hjulpar står i smattet føre, og det andet ikke, ekstra bremselys, aktive nakkestøtter ved at pladser og med mulighed for varme i rattet.

1,0 introduceres den 18.-19. juni, 1248 ccm 85 hk kommer til august og udleder kun 100 g/km. 1,2 kan trække en anhænger med eller uden bremse på 700/400 kilogram, hvilket er nyt i segmentet. Tre dørs kommer til september. Her er priserne endnu ikke klar.

Vokset i køreoplevelse

Kia oplyser, at Picanto er blevet voksen. Det er en overdrivelse, men den er vokset en smule foran og har større bagagerum end hidtil, mens bagsædepladsen er den samme. Her sidder to voksne i øvrigt udmærket.

Den er derimod vokset i køreoplevelse på trods af den sparsomme 1,0 liters motor, og bilen har fået rigtig god instrumentering og rimelige sæder. På de danske landeveje virker den væver og frisk med en fornuftig undervognsteknologi, med en meget lille vendediameter på 9,8 meter - herligt i byen. Topfarten er 150 km/t med 0-100 på 14,5 sekunder via Kumho Solus dæk i dimensionen 165/60 R14.

Danmark sælger bedst

Kia Picanto er solgt i 16.000 enheder siden 2004 i Danmark, den største markedsandel i EU. Salget af Kia biler er steget med 30 procent i EU i periode 2008-2010, men det kommer til at gå endnu stærkere. Administrerende direktør Mogens Lyngsø oplyste ved lanceringen, at man forventer at sælge 3500 Picanto årligt.

Kia solgte 250.000 biler i EU i 2010, og forventer at sælge 400.000 næste år, hvor Mogens Lyngsø regner med en fordobling af Kias markedsandel i Danmark.

Den fine garanti på 7 år eller 150.000 kilometer i perioden sælger biler, men der er et punkt, køberne ikke kender, oplyser Mogens Lyngsø: Kunden kan køre op til 300.000 kilometer de første tre år med fuld garanti. Det er der nok ikke så mange, der gør i en Picanto, som ikke just er en bil til de professionelle, der kører meget årligt, men det gælder også de andre, større modeller.

Nyt på vej

Følgende nyheder kommer i løbet af kort tid. En ny Kia Rio kommer til efteråret med benzin- og dieselmotorer. Den har ikke været med i programmet de seneste par år. Den nye store Optima kommer i starten af 2012. Det betyder ekstra salg i modelprogrammet, og i efteråret 2012 kommer næste generation af Cee’d.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08