23948sdkhjf

Ekstra mand til tungt klima

Christonik satser på integrerede klimaløsninger til den tunge sektor.
Christonik har valgt at udvide forretningen fra udelukkende at tilbyde Airconditiondele til at tilbyde integrerede klimaløsninger primært til den tunge sektor og til specialkøretøjer i mindre produktionsantal.

Christonik har valgt at satse på dette område som en naturlig udvikling, da flere af kunderne efterhånden efterspørger integrerede løsninger og ikke blot et velfungerende A/C-system.

Christonik's direktør Christian Rud Ingvardsen fortæller, at udviklingen har været på vej gennem de sidste par år, men at der først nu er opstået en mulighed for at tilbyde kunderne de rigtige produkter samtidig med, at man nu kan tilbyde den viden, som skal til for at kunne servicere kunderne med selve opbygningen af klimasystemet samt naturligvis med teknisk vejledning, hvis der skulle opstå problemer med anlæggene.

- Det er min klare opfattelse, at vi skal kunne tilbyde samme høje service som på A/C-området, og derfor er det en stor glæde at kunne præsentere Jørgen Aagaard som ny ansat i Christonik pr. 1. august.

- Jeg har personligt arbejdet sammen med Jørgen i mange år i forskellige sammenhænge, og jeg anser ham for at være den person i Danmark, som ved mest om selve styringen af systemerne samt naturligvis om varmedelen, som er essentiel i Skandinavien, hvor vi opererer.

Jørgen Aagaard kommer fra en stilling som tekniker hos Webasto Danmark, hvor han har rådgivet og undervist i netop opbygning af varmesystemer samt styring af disse systemer. Derudover har han gennem mange år selv monteret varmeanlæg samt serviceret A/C-anlæg på køretøjer, hvilket har givet ham en unik viden omkring det, man kan kalde integrerede klimaløsninger.

Ser frem til det komplekse

Hos Christonik bliver hans primære opgave at støtte kunderne samt sælgerne, så kunderne får den optimale løsning til netop deres specielle køretøjer.

- Jeg glæder mig til at prøve nye udfordringer sammen med Christonik, fortæller Jørgen Aagaard.

- Jeg har en forkærlighed for netop den tunge sektor såsom busser og tog, da disse systemer ofte er temmelig komplekse og derfor ofte kræver specialløsninger for at kunne fungere optimalt under alle forhold.

- Samtidig er jeg glad for at kunne bruge min store praktiske erfaring indenfor både A/C, styring samt varmere på en gang, da jeg ofte har set den ene del fungere på bekostning af den anden. Og det håber jeg at kunne hjælpe med at ændre sammen med resten af Christonik.

Målet for Christonik er i første omgang at udvikle denne del af forretningen sammen de eksisterende kunder, men ambitionen rækker længere end det.

- Jeg forventer, at vi kan blive en ledende leverandør af klimaløsninger til busser, tog samt specialkøretøjer i Skandinavien i løbet af de næste tre år, fortæller Christian Rud Ingvardsen.

- Vi har virkelig store forventninger til dette område, som gerne skulle blive en hjørnesten i Christonik.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078