23948sdkhjf

Soltaget kommer tilbage

Interessen for soltage er stærkt tiltagende også til dagens mindre biler.
Tilbage i 1980'erne var soltaget et populært produkt at få monteret. Dengang gav det bilen en mulighed for ventilation, der kunne hjælpe en solvarm bil, da aircondition ikke var udbredt endnu. I dag er mulighederne for soltage langt mere mangfoldige og installations-kvaliteten er på OE-niveau - soltaget kommer tilbage.

- De seneste år har nysalget af biler forskudt sig til mindre bilers fordel - mængden er øget både i antal og relativt og udgør nu langt størsteparten af det samlede nysalg, siger adm. direktør Henrik Kyst hos Webasto Danmark A/S.

- Det gør konkurrencen mellem de enkelte bilmærker markant, og en vej til at differentiere sig er gennem særlige serier af modeller med spændende tagløsninger. Det har vi set gennem de seneste år med spændende OE-løsninger som eks. Fiat 500c og Mini Cabriolet, men også på eftermarkedet sker der noget.

- Senest har Chevrolet i samarbejde med os produceret en serie på 200 biler kaldet Spark Breez, som er monteret med et foldetag, der dækker næsten hele bilens længde og giver cabriolet-følelsen uden at optage særlig plads. Dermed bevarer vi den normale bils fordele.

Firmabil-segmentet

- Vi ser flere og flere, der efterspørger soltagets komfort og velvære ved, at lyset kommer ind i bilen. I dette segment findes der mange spændende OE-løsninger med glas-, panorama- og stålfoldetage, som Webasto er verdensledende leverandør af til bilfabrikkerne, men eftermarkedet er ikke ladt i stikken. I dag kan vi montere et glassoltag i fuld OE-kvalitet, men uden at belaste firmabil-brugerens beskatning, fortæller Henrik Kyst.

- Brugeren kan ikke se forskellen, da tagene ofte er fuldstændigt identiske med de tage, fabrikkerne anvender.

- Vi har store forventninger til dette niche-marked i Danmark. Der er ikke mange, der kan tilbyde installationer og produkter på OE-niveau, men takket være vores position som verdensledende leverandør af netop tag-løsninger til bilfabrikkerne er vi i stand til det. Og har man en gang oplevet komforten ved et soltag, er det svært at undvære – vores kunder vender tilbage igen og igen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13