Miljøvenlige rustbeskyttelsesprodukter godkendt
Det finske institut Inspecta Sertifiointi Oy har testet og godkendt tre af Tectyls produkter, 4D750, 558-AMC og Tectyl 210-R, i henhold til standarden SFS 4086.
- Godkendelsen betyder, at de tre produkter kan indgå i kontrolordningen VKO-R, som udfører stikprøvekontrol på en række rustbeskyttelsescentre i Danmark, og for Tectyl i Danmark åbner det nye muligheder overfor branchen i fremtiden, siger key account manager Brian Degn.
Eurodeal Autoparts A/S, som har ansvaret for Tectyl i Danmark, arbejder for at få etableret et landsdækkende net af centre, og mener, at de miljørigtige produkter er fremtiden, da vi alle har et ansvar for at tænke på miljøet.
- Historisk har branchen ikke flyttet sig ret meget i den miljørigtige retning. Branchen har igennem mange år anvendt produkter, som indeholder omkring 40 procent opløsningsmidler, hvilket giver en udledning, som er helt enorm, når man tænker på det antal biler, som behandles hvert år, påpeger Brian Degn.
Flere oplysninger på www.tectyldanmark.dk