23948sdkhjf

Carwalk og regnskovsbiler i Herning

En tema-biludstilling over to weekender byder på nyskabende koncepter ved Biler for Alle sidst i oktober.
Miljøbiler i en regnskov og en carwalk af topmodeller blandt bilmærkerne. Det er blandt de nyskabende elementer, der skal trække bilkøbere til, når Skandinaviens største biludstilling, Biler for Alle 2011, finder sted i Herning – denne gang over to weekender 21.-23. og 28.-30. oktober 2011.

Foruden de to nyskabelser vil udstillingen rumme en række premierer og aktiviteter for de besøgende, som arrangørerne endnu ikke løfter sløret for. Udstillingen finder sted for 7. gang og arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med De Danske Bilimportører samt Danmarks Automobilforhandler Forening.

- Bilen og gæsten er sat i centrum, og der er en lang række spændende tiltag i vente, som vi løbende vil fortælle om. Vi har lyttet meget til vores kunder og samarbejdspartnere for at finde frem til det helt rette koncept for en stor skandinavisk biludstilling, udtaler administrerende direktør Georg Sørensen, MCH.

Rette tidspunkt

Fra De Danske Bilimportører glæder administrerende direktør Bent Mikkelsen sig over, at det igen er muligt at gennemføre en biludstilling på dansk grund.

- Det er det rette tidspunkt for branchen til igen at deltage på en biludstilling i Danmark, og i samarbejde med MCH har vi udviklet et koncept, der vil sætte nye standarder. Vi går især efter at tiltrække familien, og derfor har vi valgt for første gang at holde biludstillingen over to weekender, da det giver større fleksibilitet og mulighed for at besøge udstillingen, udtaler Bent Mikkelsen.

To temahaller og carwalk

Blandt de nye tiltag på biludstillingen er to temahaller. Det ene tema vil kredse omkring familiebilen, mens det andet sætter fokus på miljøvenlige biler. Bilmærkerne vil udvælge og udstille biler, der passer til temaerne – og samtidig vil det ske i omgivelser, som ikke er set tidligere på en dansk biludstilling. Blandt andet kan de miljøvenlige biler opleves i en regnskov.

De besøgende kan også opleve en helt ny aktivitet på biludstillingen i form af en carwalk, hvor topmodeller og tøjmode er skiftet ud med nye, funklende biler. De forskellige bilmodeller præsenteres på carwalken med publikum stående tæt omkring, og samtidig bliver der fortalt om bilens køreegenskaber.

www.bilerforalle.dk kan man tilmelde sig udstillingens e-nyhedsbrev.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078