23948sdkhjf

Rustbeskyttere på skolebænken

Auto College Aalborg klar med nyt rustbeskyttelseskursus for hele branchen.
Den danske rustbeskyttelsesbranche har længe været forsømt, når det gælder uddannelse. Det skal der nu rettes op på, mener forretningsudvikler Jess Nielsen fra Auto College Aalborg, som netop har søsat et nyt to dages kursus.

Det første af slagsen er gennemført for 11 udvalgte aktive rustbeskyttere tirsdag og onsdag den 7.-8. august på skolen i Aalborg, og de var vældig tilfredse med AMU-kurset, oplyser Jess Nielsen.

- Så jeg føler, at vi har ramt plet, siger han.

Kurset følger reglerne for AMU-tilskud og omfatter gratis indkvartering for de deltagere, som kommer langt fra.

Stor interesse

Første del af kurset omfatter sikkerhed og miljø.

- Det er jo vigtigt at beskytte miljøet, og at rustbeskytterne beskytter sig selv. Anden del omfatter eksempelvis viden om, hvad rust er, hvordan en bil beskyttes og hvor samt hvordan bilen undgår skader under processen. Hertil kommer hvordan man sprøjter efter et skema, forklarer Jess Nielsen.

Nu går de danske rustbeskyttelsescentre ind i højsæsonen, så kurset gentages først til marts.

- Der er plads til 12-14 deltagere på hvert hold, og vi forventer da stor interesse, siger Jess Nielsen.

Ud over ham selv er faglærer Jørgen Berthelsen underviser. Desuden har Auto College Aalborg trukket på to af de store udbydere – Dinitrol og Suvo – som backup på den faglige del.

- Men kurset er for hele branchen – uanset hvilke produkter man sprøjter med, understreger Jess Nielsen.

Kursets officielle titel er "Sikkerhed og miljø ved arbejde med rustbeskyttelse".

Mere på http://www.autocollege.dk/efteruddannels...
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.093