Nye karrosserikrav koster ekstra materialer
Firmaet BodyTeknik har beregnet, ud fra opgørelsessystemet FORSI, at materialeudgiften til nye reparationsmetoder og ståltyper er 10-13 procent højere end på ældre biltyper.
De mange forskellige materiale-legeringer, der anvendes i dag, udfordrer karrosserismeden og hans værktøjskasse. Meget af det værktøj, branchen i årevis har kunnet anvende, skal udskiftes med nyt i form af nyt svejseudstyr, loddeudstyr, slibemaskiner, retteværktøj og ikke mindst forbrugsmaterialer. Selv indholdet i boltreolen skal udskiftes med specielcoatede bolte og møtrikker.
Vi har regnet lidt på, hvad alle disse nye reparationsmetoder og forbrugsmaterialer koster og er kommet frem til, at både forbruget af tid og materialer er højere end tidligere. Klinger til karrosserismedens luftsav kostede tidligere cirka 8,00 kroner stykket. Til højstyrkestål koster de cirka 36 kroner stykket, og samme udgiftsstigning ser vi, når vi taler punktsvejsefræsere, som koster cirka. 800 kroner per styk. Også andre forbrugsmaterialer er steget, fordi der, i henhold til bilproducentens vejledninger, skal bruges specialprodukter, som er godkendte eller leveres med privatlabel.
Den tid, karrosserismeden skal bruge til at udbedre karrosseriarbejdet, er også steget, hvilket siger sig selv, når der skal findes informationer om skære-, svejse- og opretningsarbejde i manualer, der ofte er meget forskelligt sat op fra bilproducenternes side, og derfor ikke ligetil at finde rundt i.
Det samlede regnestykke viser, at forbruget af tid og materialer svarer til, at karrosserismeden skal have mellem 10 og 13 procent mere på bundlinjen på grund af de mere avancerede reparationstekniker og dyre materialer.
Vores beregninger er baseret på tal fra skader gjort op i forsikringsbranchens skadesopgørelsessystem FORSI, der i forvejen presser tiderne ned på et minimum. De, der administrerer FORSI, burde være klar over, at avancerede karrosseriskader tager længere tid at reparere, end karrosserier der kan laves i en carport. Desværre rammes karrosseribranchen både af den nedsatte reparationsgrænse og forsikringsselskaber, som har besluttet, at det er forbudt at drive en fornuftig og ordentlig forretning på karrosseriarbejde.
Alle, der udbedrer karrosseriskader, har pligt til at udføre disse i henhold til bilproducenternes vejledninger. Hvis karrosserismeden, af den ene eller anden grund, ikke udfører karrosseriarbejdet efter disse forskrifter, er der al mulig grund til at informere kunden om det. Konsekvenserne af en forkert udført reparation kan blive dyr for reparatøren, da den har både sikkerheds- og garantimæssige konsekvenser, som den enkelte reparatør kan blive hængt op på.
Mange værksteder anvender brugte og alternative dele, når de udbedrer karrosseriskader. Netop i forbindelse med brugen af brugte og alternative skal reparatøren være opmærksom på de garanti- og sikkerhedsmæssige forhold, som de har over for kunden. Kunden skal orienteres om, at der i forbindelse med udbedringen af karrosseriarbejdet er brugt dele, der ikke længere er omfattet af producentens garanti. Det er derfor vigtigt for den enkelte reparatør at informere kunden om ændrede garantiforhold. En tre år gammel bil med eksempelvis syv års totalgaranti kan let give problemer for den enkelte reparatør. Det er nemlig ikke kun karrosseriarbejdet, men også lakarbejdet, der skal gives garanti på.
Store rabatter påvirker i øjeblikket kvaliteten på lakarbejdet, hvor der er skåret ind til benet, så lakforretningen kun kan løbe rundt ved at bruge de billigste materialer med begrænset tidsforbrug samtidig med, at den garanti, der skal leveres, aldrig har været længere, end den er i dag.
Finn Larsen
BodyTeknik
