23948sdkhjf

Autobutler-aftale med MRF i Sverige

Autorbutler.se, der i oktober i år blev etableret som selskab under det danske udbudssite for værkstedsarbejde, har fået en aftale med en af de vigtigste spillere i Sverige, Motorbranschens Riksförbund, MRF. Ifølge aftalen skal MRFs reparationsvilkår følges på de værksteder, der er tilknyttet autobutler.se.

I Danmark findes en lignende ordning, idet autobutler-værkstederne her skal følge FDMs reparationsaftale. Men det er ikke det eneste krav:

- Svenske værksteder, som ønsker at blive tilknyttet autobutler.se, skal være medlem af en værkstedskæde, have status som autoriseret værksted, være tilsluttet MRF eller være underlagt kontinuerlige kontroller udført af Kontrollerad Bilverkstad, KBV, fortæller markedschef Ronni Jacobsen. Han håber, på den baggrund, at få tiltrukket mange KBV-kontrollerede værksteder.

I Sverige er autobutler.se nået op på 161 værksteder, og bilejerne har på halvanden måned sendt 430 forespørgsler til værkstederne. Målet det første år er 500 tilknyttede værksteder og 30.000 forespørgsler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079