Medie: Schumacher i kunstig koma de næste 48 timer
Ifølge tv-stationen RTL bliver Michael Schumacher holdt i kunstig koma de næste to døgn efter skiulykke.
Det erfarer den tyske tv-station RTL, som er på plads ved hospitalet i Grenoble, hvor tyskeren er indlagt.
Ifølge bild.de blev Schumacher i nat opereret for anden gang. Efter sit styrt søndag formiddag blev Schumacher hasteopereret.
Søndag aften kom meldingen om, at Schumachers tilstand var kritisk.
Ifølge flere medier bliver der holdt pressemøde i dag, mandag, klokken 11 i Grenoble med seneste nyt.
/ritzau/