23948sdkhjf

Tv-program om afdøde Allan Simonsen

Portrætprogrammet er produceret af danske MotorTV for at øge indsamlingen til den omkomne motorsportskørers familie.
Motorjournalist Mick Østergaard har for egne midler produceret et tv-mindeportræt af Allan Simonsen, der omkom under tragiske omstændigheder under dette års Le Mans motorløb.

I programmet fortæller mange forskellige personer om Allan Simonsen. Blandt andre DASU-præsident C.C. Hansen, medkørerne Kristian Poulsen og Christoffer Nygaard, Christina "Hjulspind" Nielsen, Jac Nellemann, finansmanden Lars-Christian Brask, der tidligere havde Allan Simonsen i sit racingteam, bilentusiast og museumsmand Jørgen Strøjer samt Allans Simonsens far, bror og efterladte kæreste Carina Lundbye Hansen.

Formålet med portrætprogrammet er at samle penge ind til Allan Simonsens Mindefond under DASU, hvor alle pengene ubeskåret går til Carina Lundbye Hansen og parrets etårige datter Mie-Mai.

Indsamlingen løber frem til 31.12.2013, og det indsamlede beløb vil blive overrakt til Carina Lundbye Hansen under Dansk Motorsports Award i Cirkusbygningen i København den 22.01.2014.

- Jeg har gennem årene mødt Allan Simonsen en hel del gange og kendte ham som en utrolig energisk, sympatisk og sprudlende fyr. Da jeg som tv-producent har adgang til verdens stærkeste medie, følte jeg simpelthen, at jeg måtte producere disse programmer. Både til ære for Allan Simonsen, men også for at lille Mie-Mai en gang, når hun bliver større, kan få et rigtigt godt billede af den far, hun aldrig lærte at kende, siger Mick Østergaard til Motor-magasinet.

Programmet Allan Simonsen Tour har netop haft premiere på tv-kanalen dk4 under MotorTV og vil i løbet af december blive sendt på følgende tidspunkter:

FR 20/12 KL 13.20

SØ 22/12 KL 18.10

TI 24/12 KL 09.10

TO 26/12 KL 13.10

SØ 29/12 KL 00.30

MA 30/12 KL 23.30
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063