Bedste Pava Bilsyn for andet år i træk
Alle tilsluttede PAVA Bilsyn synssteder bliver løbende kontrolleret af interne kontroller, kundeundersøgelser samt eksterne tilsyn fra Trafikstyrelsen. Derudover bliver der kikket på, hvorledes synsstederne klarer sig i konkurrencen med landets øvrige synshaller, blandt andet i form af målinger på antallet af gennemførte syn i forhold til året før.
Der bliver målt på syv forskellige områder, som samlet kan give op til 100 point. Målingerne, som samles sammen over hele året, bliver talt sammen på selve årsmødet. Pava Bilsyn Tilst opnåede 97,5 point, hvilket er det hidtil højeste pointantal, der endnu er givet.
Indehaver af Pava Bilsyn Tilst, Nikolaj Skovron, udtrykker overraskelse ved for andet år i træk at blive udnævnt til Årets Pava Bilsyn. Han har sin daglige gang i synshallen, hvor han er i tæt dialog med kunderne.
- Jeg er utrolig beæret over at se, at mit arbejde har givet så gode resultater. Titlen, og den dertil hørende omtale i medierne, spreder ikke kun kendskabet til synshallen i Aarhus-området men giver også mig personligt lyst til at skærpe den behandling og rådgivning, som størstedelen af bilsynskunderne var tilfredse med i det forløbne år, siger Nikolaj Skovron.