23948sdkhjf

FDM: Nysynet bil er ikke lig med fejlfri bil

Nye tal fra FDM test og bilsyn viser, at et bilsyn på ingen måde viser alle bilens dårlige sider, men kun om den lever op til lovens minimumskrav.
Bilen er nysynet. Sådan står der ofte i salgsannoncerne på brugte biler. Men selv om det kan lokke købere til at se annoncen, er en nysynet bil ingen garanti for, at den også er fejlfri, eller at der ikke venter dyre reparationer i nær fremtid. Det viser nye tal fra FDM test og bilsyn.

- Vi har gennemgået data fra over 100.000 bilsyn og test af brugte biler, og de viser, at mens der kun bliver fundet ganske få fejl til syn, forholder det sig anderledes, når bilerne bliver testet, siger Henning Pedersen, divisionschef hos FDM test og bilsyn

De biler, der gennemgik en brugtbiltest, havde i gennemsnit 4,9 fejl per bil, mens der kun blev fundet 0,8 fejl per bil ved syn. Og det er der en logisk forklaring på, da et syn typisk tager 20-30 minutter, hvor en brugtbiltest tager omkring tre timer. Udover at kontrollere de samme elementer som til et syn, indeholder en brugtbiltest blandt andet kontrol af batteri, hjulvinkler, karrosseri, aircondition og motor. Derfor bør bilkøberne også vide, hvad der ligger bag begreberne.

- Mange bilkøbere misforstår, hvad der ligger i, at en bil er nysynet. Køber man en brugt bil, som er nysynet, fortæller det alene, at den lever op til lovens minimumskrav. Man kan altså stadig risikere, at bilen har andre og måske også dyre fejl, der skal udbedres inden for kort tid. Som bilkøber er det vigtigt, at man ved, at et syn ikke er et helhedsindtryk af en bils konkrete helbredstilstand, siger Henning Pedersen.

At mange er tilbøjelige til at forveksle "nysynet" med "fejlfri", viser en tidligere undersøgelse, som Voxmeter har lavet for FDM. Her foretrækker et flertal en nysynet bil fremfor en brugtbiltestet.

Ifølge FDM test og bilsyn, der både udfører bilsyn og brugtbiltest, viser det sig ikke overraskende, at der er flere fejl i ældre biler. Det gælder både ved syn og i brugtbiltests.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094