23948sdkhjf

Mercedes taber stort på lovændring

Mercedes Danmark risikerer at miste en fjerdedel af sin omsætning, når frikørselsordningen for taxier afskaffes til nytår.
Fra nytår er det slut med at videresælge udkørte taxier uden at skulle betale afgift. Det er dårligt nyt for Mercedes Benz, som sidder på størstedelen af det danske taxi-marked - alene i København kører næsten ni ud af ti taxier med en stjerne på køleren.

Taxibranchen forventer, at ændringen vil få salget af taxi-Mercedes til at styrtdykke, fordi vognmændene dels vil købe billigere biler end Mercedes, dels holde på bilerne i langt flere år, skriver dagbladet Børsen. Ifølge avisen havde selskabet frem til oktober 2014 solgt 800 biler til danske taxivognmænd, hvilket betyder at hver fjerde solgte Mercedes går til taxibranchen.

Børsen har talt med flere taxivognmænd, der alle bedyrer, at de fremover vil købe billigere biler end de luksuriøse Mercedes-modeller.

Fritagelsen af afgift i forbindelse med videresalg har eksisteret siden 1970’erne. Men skatteminister Benny Engelbrecht (S) ønsker ifølge avisen at siddestille taxier med eksempelvis sygetransporter og limousiner, som i dag bliver pålagt registreringsafgift på 180 procent i forbindelse med videresalg. Afskaffelsen af frikørselsordningen skal ifølge ministeriet bidrage med 130 mio. kr. til statskassen.

Lovændringen sikrer dog, at vognmændene ikke som i dag skal betale registreringsafgift, når taxien købes fra ny.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078