BilBasen bygger større informationsmotorvej
En investering på flere millioner kroner øger trafikkapaciteten hos BilBasen.
Udbygningen sker via en investering i et nyt datacenter. Her har BilBasen brugt flere millioner kroner på at øge kapaciteten af den mængde informationer, som udveksles i forbindelse med visningerne af bilannoncerne på BilBasen.
- En bilvisning på BilBasen er en kompliceret proces, som kræver udveksling af data med mange forskellige aktører. Med investeringen i et nyt datacenter sikrer vi, at vi kan imødekomme det stigende databehov allerede nu, siger Andrew Whitehair, ansvarlig for eBay Motors i Danmark, som står for BilBasen og Bilinfo.
Et eksempel på den øgede datamængde er de individuelle finansieringstilbud via et samarbejde mellem forhandlerne og finansieringsselskaberne, som brugerne får på BilBasen. Her sker der på mindre end ét sekund en meget stor udveksling af data, som brugerne får vist. Det samme er tilfældet med BilBasens målsætning om, at de mobile brugere skal have adgang til samme mængde data som de brugere, der besøger BilBasen via en computer.
Oppetid på 99,9 procent
Ud over at have båndbredde til at bygge endnu flere muligheder for brugerne og forhandlerne, så forbedres den teknisk kvalitet også. Det betyder eksempelvis, at oppetiden på BilBasen bliver blandt de førende ikke kun i Danmark, men i verden. Hele 99,9 procent af tiden vil brugerne opleve, at siden fungerer optimalt.
- Vi fortager også denne investering for at imødekomme de øgede krav til brugervenlig og oplevelsen, når man er på BilBasen, forklarer Andrew Whitehair, der kan glæde sig over, at investeringen er sket på et tidspunkt, hvor BilBasen, ifølge officielle trafikstatistikker, oplever øget vækst i besøg fra både de mobile brugere og dem som kigger på biler fra en pc.