23948sdkhjf

SKAD: Bak op om Metals fyraftensmøder

Alle mekanikere og deres arbejdsgivere opfordres til at tilmelde sig Dansk Metals møder landet over om Autotaks/Forsi kontra det svenske CAB skadesopgørelsessystem.
Der er stor opbakning til Dansk Metals initiativ til en møderække landet over om Autotaks/Forsi kontra andre systemer med reparationstider såsom det svenske CAB. Initiativet har fået de frie værksteders brancheorganisation CAD, nu Dansk Bilbranche Råd, til at klappe i hænderne. Og også specialforeningen for arbejdsgiverne i køretøjsbyggernes og autoopretterrnes organisation, SKAD, opfordrer kraftigt såvel mekanikere, organiseret i Metal og i eventuelt andre fagforeninger, såvel som deres mestre – arbejdsgiverne – til at møde op på et af de syv Metal-møder landet over i perioden 21.-30. oktober, hvilket kræver tilmelding senest seks dage før på www.danskmetal.dk/tilmelding.

De syv møder foregår alle i tidsrummet klokken 17-19 på adresserne:

21. oktober i Ålborg på Hadsundvej 184B

22. oktober i Aarhus, Mejlgade 95

23. oktober i Kolding, Esbjergvej 30

27. oktober i Holstebro, Bastrupgaardsvej 5

28. oktober i Odense, Grønnegade 30-32

29. oktober i Næstved, Åderupvej 12

30. oktober i København, Nyropsgade 25.

Der serveres lidt mad og drikke i forbindelse med møderne.

Dansk Metal motiverer møderne med, at man kan høre blandt andet CAB’s eksperter fortælle, hvordan de har målt alle forhold omkring reparationer – og hvordan databasen kan betyde mere præcis planlægning og en bedre arbejdsdag. CAB har målt tusindvis af reparationer ude i hverdagen på værkstederne via reelle tidsstudier og har 21.000 bilmodeller, 470.000 reservedele og 10 millioner reparationstider i sin unikke database. Det giver reelle reparationstider, der får det hele med, anfører såvel Dansk Metal som SKAD.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078