23948sdkhjf

Østdanske vindere i automekanik

Mikkel Jarmer og Joseph Seit går nu videre til DM i Skills til januar.
De to bedste unge automekaniker-lærlinge i Østdanmark blev torsdag eftermiddag den 2. oktober kåret på den nyinviede autoskole på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød, Peder Oxes Allé.

For femte gang stod de syv autoskoler i Østdanmark (alle undtagen Bornholm) bag Sjællandsmesterskabet for automekanikere, nemlig Erhvervsskolen Nordsjælland, TEC-Hvidovre, RTS i Roskilde, EUC i Næstved og Holbæk, Celandia i Slagelse og CELF i Nykøbing F. De syv skoler har nu sammen skabt et tæt samarbejde og fasttømret team omkring afvíklingen af Sjællandsmesterskabet, som går på skift mellem skolerne.

Mesterskaberne i Hillerød løb over tre dage med to deltagere fra hver af de syv skoler, dog med et par afbud så det blev til 12 deltagere. De skulle alle gennem syv opgaver, fordelt med fem svære fejl på fem biler samt måling på to motorer. Det handlede blandt andet om en defekt hjulføler, tilstoppet kondenser, defekt integrationsrelæ, ujævn motorgang med falsk luft samt knas med baglygterne/klippet ledning.

Der var ét time til hver fejl for at lægge sig så tæt på afviklingen af det senere DM i Skills til januar. Dommerne uddeler point efter om fejlen er fundet, den brugte tid samt det faglige niveau.

- Der har bestemt været et fornuftigt niveau blandt deltagerne i år. Der er dog også plads til forbedringer, men omvendt har eleverne også været udsat for mange svære fejl. Deltagerne har da også været super-glade. De er blevet udfordret til fingerspidserne og kommer hjem igen med noget, de kan bruge, sagde Per Jonasson, Hillerød, som var overdommer, og som torsdag middag kunne afsløre de to vindere.

Videre til DM

En enkelt skilte sig ud på førstepladsen, nemlig 23-årige Mikkel Jarmer, der går på Roskilde Tekniske Skole og arbejder som lærling Ejner Hessel Holbæk A/S. Han bliver færdig som svend til september næste år og håber på at kunne blive hos Hessel.

- Det er helt vildt - det havde jeg ikke se komme. Men jeg er selvfølgelig glad og tilfreds med sejren, sagde en lykkelig Mikkel Jarmer efter de tre dages konkurrence.

Også nr. 2, der ligesom Mikkel Jarmer, nu går videre til DM i Skills 8.-10. januar 2015 i Bella Center sammen med seks andre fra landets tre andre regioner, var glad.

- Det havde jeg ikke forventet, men jeg havde håbet det. Jeg er godt tilfreds, og jeg ser frem til at skulle deltage ved DM til januar, sagde den 20-årige Joseph Seif, som går på TEC i Hvidovre, og som til dagligt arbejder i det nye Audi-hus i Gladsaxe. Et sted han også håber at kunne blive, når han er færdig som mekaniker til sommer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093