23948sdkhjf

Hurtig strøm til elbiler i Ribe

Nu kan elbilister lade elbilen hurtigt op på Clevers to nye 22 kW hurtiglade-standere, der netop er åbnet i Ribe.
De nye 22 kW hurtiglade-stander, som Clever netop har åbnet på P-centrum Syd i Ribe, kan lade to elbiler ad gangen og passer til alle moderne elbiler – også de nye modeller som Renault ZOE Z.E., Tesla Model S og Volkswagens e-up!. Det betyder, at alle elbiler nu hurtigt kan få ny energi i Ribe.

Clever står bag Danmarks største landsdækkende ladenetværk af hurtiglade-standere til elbiler. Ladenetværket består af både 50 kW hurtiglade-stationer og 22 kW hurtiglade-standere, og alle moderne elbiler kan få ny energi på de mange ladestandere.

- Med åbningen af den nye hurtiglade-stander i Ribe bliver Clevers ladenetværk endnu mere finmasket til glæde for landets elbilister. Samtidig har vi nu mulighed for at levere hurtig opladning til alle elbiler på markedet – både de nuværende modeller, men også de mange nye spændende modeller, der er på vej, siger Lars Bording, adm. direktør i Clever.

Den nye hurtiglade-standere står i SE’s forsyningsområde. SE er et af de i alt fem energiselskaber, der ejer elbiloperatøren Clever.

- Vi lægger stor vægt på, at elbilister kan udnytte tiden bedst mulig, mens de lader op – for eksempel handle ind, som vi alligevel alle har behov for. Placeringen centralt i Ribe er oplagt, da elbilen kan lade, mens man handler, får lidt at spise, siger Lars Bording.

Begge ladestandere står på parkeringspladsen P-centrum Syd, Tøndervej 5, Ribe. Clever har også en 50 kW hurtiglade-station ved Føtex i Ribe. På Clevers gratis App kan man se alle selskabets ladestandere, blive guidet derhen og se om de ledige.

Hurtigladning er fremtidens elbil-teknologi

Hurtigopladning er den fortrukne teknologi til opladning af elbiler og udset som fremtidens rækkevidde-forlænger for elbilerne, oplyser Clever, som sætter yderligere 50 hurtiglade-stationer (50 kW) op i 2014 og i alt 150 hurtiglade-standere (22 kW), som den i Ribe.

Clever samarbejder med en række facilitetspartnere om etablering af ladestandere og hurtiglade-stationer, blandt andet Shell, Dansk Supermarked, Steen & Strøm, Sund & Bælt, Q-park og andre parkeringshuse og forskellige forlystelser, hotelkæder, uddannelsesinstitutioner samt en række kommuner og regioner.

Elbiloperatøren Clever er ejet af de fem energiselskaber SEAS-NVE, SE, Energi Midt, NRGi og Energi Fyn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135