23948sdkhjf

Har du talt med din generator i dag?

Den går ikke længere bare at sætte en 90 amperes generator på en Opel Vectra i mangel af en 70 amperes. Elstock havde på au2messen forleden medbragt en maskine, der demonstrerede for de besøgende, hvor vigtigt det er, at mekanikeren finder koden på den gamle enhed for at få en identisk nyrenoveret – for selv to identiske biler taler et forskelligt data-sprog, og ved ikke at bestille rigtigt, risikerer man en "ommer"-reparation med ekstra transport, så værkstedskunden må vente en dag på sin bil.

Elstock viste også den nye type kombineret generator og starter via remmen i én enhed, som i dag er monteret i eksempelvis PSA e-HDI motorer for at spare vægt. Elstock under Borg Automotive med 1000 ansatte oplever tocifret vækst og eksporterer 90 procent af sine renoverede originaldele til Europa. En renoveret del er godt for miljøet, idet renovering af sliddelene i en enhed kun koster 15 procent energi i forhold til at fremstille en ny del. Virksomheden gik sidste år ind i renovering af EGR ventiler, ligesom man også renoverer elektriske servopumper og ratstammer og har delene klar to år efter lancering af en ny bilmodel. Teknisk produktchef Erik S. Jakobsen understregede, at pantsystemet fastholdes, selv om det volder lidt kvaler i sydeuropa. Og at man altid er klar til at hjælpe via sin tekniske hotline, ligesom Elstock også underviser for Au2parts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094