23948sdkhjf

Elbiler ind i samlet løsning

AutoBranchen Danmark efterlyser en større omlægning for hele bilparken efter nye udmeldinger om elbiler.
Elbiler har hidtil været fritaget for registreringsafgift, og løsningen har været at forlænge fritagelsen med tre år, hver gang den var ved at udløbe.

- Det er grundlæggende uholdbart, hvis elbiler ikke tænkes ind i en samlet løsning, når der kommer flere og flere af dem. At købe en bil er også en investering og hvis bilkøberne ikke ved, om deres bil er værdiløs om tre år, så er det kun de mest risikovillige, der tør købe en elbil. Den bedste løsning ville være en teknisk model, hvor det er bilens tekniske egenskaber og ikke produktionsomkostningerne, som afgør beskatningen. Spørgsmålet er, om der kommer en god løsning eller bare en løsning, mener Jens Brendstrup, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

Regeringen lovede for godt tre år siden i regeringsgrundlaget i 2011, at der ville komme en ændring i registreringsafgiften inden næste valg. Det er der efterhånden ikke mange som tror på længere, og med et valg inden for de næste ti måneder, er det også ved at være sidste udkald, vurderer foreningen.

Forleden var der åbent samråd i Skatteudvalget, hvor skatteminister Benny Engelbrecht gjorde det klart, at det ikke vil være en god løsning, hvis regeringen udelukkende forlænger afgiftsfritagelsen for elbiler uden at tænke traditionelle biler ind i en større omlægning. Det skulle i ministerens øjne være en robust og langtidsholdbar løsning, der både tog højde for elbiler, brintbiler, hybridbiler og de traditionelle benzin- og dieselbiler.

Afgiftsfritagelsen for elbiler udløber den 31. december 2015, og Benny Engelbrecht har nu lovet, at der kommer en løsning for elbilerne i begyndelsen af det nye år.

- Hvis skatteministeren skal leve op til sin egen definition af en god løsning, forventer og håber vi i AutoBranchen Danmark, at der ved samme lejlighed sker en større omlægning for hele bilparken, udtaler Jens Brendstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136