23948sdkhjf

Jaguar og Land Rover vil mere end fordoble salget

Jaguar og Land Rovers nye landechef Michael Lund letter låget på krukken med hemmelige nyheder fra en af de bilkoncerner, der gi’r den mest gas lige nu og vil sælge en million biler årligt.
- Kan du huske, da Audi var en forhjulstrukken 80’er og en 100? Og hvad er Audi i dag – model på model, forrest på mange typer teknik, kongen af Le Mans! Ikke at vi planlæger efter at blive, hvad Audi er i dag, men den enorme udviklingsrejse som tyskerne har været ude på – en tilsvarende har Jaguar og Land Rover netop startet.

Jaguar og Land Rovers ny landechef, eller countrymanager, som de siger i koncernen, er Michael Lund. Tidligere ansvarlig for PR hos Honda, nu fortsat ansvarlig for PR, men også for salg hos en af de bilimportører, der for alvor gi’r den gas lige nu, nemlig Jaguar og Land Rovers British Car Import, der har agenturet af de tre mærker Jaguar, Land Rover og Range Rover i Norge, Sverige og Danmark. British Car Import er et selskab i Nic. Christiansen-gruppen.

Jaguar og Land Rover fik jo for få år siden ny ejer, nemlig indiske Tata Group. Der kom penge og visioner til. Først og fremmest om at genskabe magien omkring Jaguar – og i den ånd blev sportsvognen Jaguar F-Type født. Og på basis heraf lanceres en model, der for alvor kan øge salget; den kommende sedan XE.

Med afsæt i det nye modelprogram investerer British Car Import heftigt i de to mærker.

- F-Type og XE er kun begyndelsen, fortæller Michael Lund og fortsætter: Vi lancerer to nye modeller hvert år frem til 2020. Og dertil i alt 50 opdateringer – og her er vi altså ikke nede i en ny forlygtepære – i løbet af de kommende fem år, afslører Lund.

- Og fabrikkens ambition er da også høj. Sidste år blev der produceret 400.000 Jaguarer i runde tal, målet er en årsproduktion på en million biler. Så fra at være et smalt mærke er vi på vej frem mod at blive et bredt mærke, forklarer Michael Lund.

- Fra 400.000 til en million biler. Den øgning forsøger vi i British Car Import at omsætte til danske forhold. Således solgte vi i 2013 omkring 150 Land Rover og 20 Jaguarer. Vi år har vi, indtil nu, solgt cirka 180 Land Rovere og 50 Jaguarer – blandt andet fordi vi nu er inde på leasing-markedet. Vi forsøger at ramme i alt 500 solgte biler i 2016 eller 2017.

Det er et ambitiøst mål – hvordan vil I gøre plan til virkelighed?

- Ja, vi har jo bevæget os ud på noget af en rejse. Den består af tre faser: Den første er, at Tata har investeret i mærket og investeret i nye modeller og en ny fabrik. Den næste er, at vi er mærkets nye importør, der har den tilstrækkelig økonomiske styrke – og vilje til at investere. Tredje trin er, at vi, som importør, er gået aktivt ind forhandlerdelen.

- Vi satser i øvrigt meget på leasing. Vores kommende Jaguar XE skal holdes op mod for eksempel BMW og Mercedes. Vi betragter XE som den nye pige i klassen – og heldigvis ser hun knaldgodt ud!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.155