23948sdkhjf

Nattefrost stiller større dækkrav

Kombinationen af regnvåde veje og nattefrost betyder ifølge Rådet for Større Dæksikkerhed og Euromaster, at det er ekstra vigtigt at have de rigtige dæk på bilen for at kunne færdes sikkert i trafikken.
Den første nattefrost er allerede sat ind, og samtidig betyder efterårets komme, at vejene er våde og fyldt med nedfaldne blade. Alt i alt bevirker de vejrmæssige forhold, at det er ekstra vigtigt at have friske dæk og den rigtige dæktype på bilen. Det mener Rådet for Større Dæksikkerhed, der understreger, at det kan være farligt at færdes i trafikken på slidte dæk eller forkerte dæk til årstiden.

– Slidte dæk har ikke det samme vejgreb som dæk med fornuftige mønsterdybder, og sommerdæk har en mere end dobbelt så lang bremselængde i forhold til vinterdæk, når vejene rammes af frost og sne. Derfor er det vigtigt at skifte dæk i tide, så man undgår ulykker og passer på sig selv og andre i trafikken, siger Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed.

Han bakkes op af Carsten Kure fra dæk- og autoservicekæden Euromaster, der opfordrer bilisterne til at skifte til vinterdæk, inden vejforholdene bliver endnu dårligere.

– Man kan lige så godt være på forkant og få det klaret med det samme. Så undgår man også lange ventelister, når sneen og frosten for alvor sætter ind. Og når dækkene er skiftet, behøver man ikke spekulere mere over det før næste forår, opfordrer han.

Forbedring af trafiksikkerhed

Hvis bilejere har brug for at rådføre sig med en ekspert, inden man skifter til vinterdæk, er der hjælp at hente i samtlige landets Bilkaer fra lørdag den 4. oktober til fredag den 10. oktober i tidsrummet kl. 10-18. Her vil dækeksperter fra Euromaster stå klar med råd og vejledning på stande inde i varehusene, mens der udenfor måles dækmønster på nogle af de parkerede biler.

Dækmønstermålingen er Danmarks største begivenhed af sin slags, og Euromaster vil tjekke dækkene på tusindvis af biler for at sætte fokus på trafiksikkerhed. Lovens mindstekrav til dækmønster er 1,6 millimeter, men Euromaster anbefaler, at dækkene skiftes noget før.

– Vejgrebet nedsættes betydeligt, når dækmønstret nærmer sig 3-4 millimeter, og bremselængden øges. Det kan medføre et væld af farlige situationer og ulykker – særligt under de nuværende vejrforhold. Derfor anbefaler vi, at man skifter dæk, når dækmønsterdybden når det leje, forklarer Carsten Kure fra Euromaster, der også henviser til tal fra Dækbranchens Fællesråd: Man har således kun 16 procents vejkontakt ved den mindste tilladte mønsterdybde, 3 millimeter vand på kørebanen og en hastighed på 75 km/t. Med nye dæk har man derimod hele 74 procents kontakt med vejen.

Under besøget hos Bilka tilbyder Euromaster – ud over rådgivning – vinterdæk til reducerede priser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083