Traficking med afdankede biler
DERFOR FORESLÅR genvindingsindustrien nu, at der skal dæmmes op for denne skrot-trafik ved at indføre toldsyn ved eksport af brugtbiler, hvilket vi kun kan tilsluttes os. Alt hvad der kan forbedre autobranchens image er velkomment, og ingen skal kunne tjene penge på at omgå regler med eksempelvis traficking af skrotvrag.
I SAMME MOMENT ønsker Københavns Kommune, at alle brugte biler skal opbevares på tæt underlag altså at biler til videresalg fremover skal opbevares på tæt underlag ligesom biler til ophugning. Her må branchen slå hælene i. For sådanne urimelige krav vil påføre bilforhandlere store og unødvendige udgifter. Miljøstyrelsen giver selv svaret: Det digitale system tillader at skelne mellem ophug- og salgsbiler. Af samme grund skal det ikke forbydes at drive ophug og bilsalg fra samme adresse.
PÅ SKROTOMRÅDET ønsker Miljøstyrelsen ny it i forbindelse med omlægningen af administrationen af den såkaldte Skrotordningen. Bilimportørerne advarer om, at 10 måneders udvikling og indkøring er for kort tid. Vi kan kun håbe på, at endnu et fejlslagent offentligt it-projekt ikke er under opsejling. Og at man samtidig også har tid til it-mæssigt at løse problemerne med traficking af afdankede biler ved samme lejlighed.