23948sdkhjf

Dansk reman

Den store danske reman-virksomhed, Borg Automotive A/S, viste flaget på Automechanika med sit brede sortiment, hvor EGR-ventiler senest er kommet med.
Søren Toft Jensen, som grundlagde virksomheden for 40 år siden i Rudkøbing på Langeland med refabrikering af starere og generatorer, var selv med på messen, men i dag er Borg en europæisk baseret gruppe af auto-eftermarkeds virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, distribution og salg af refabrikerede autoreservedele. Borg Automotive er i dag en af Europas største uafhængige refabrikeringsvirksomheder med 1100 ansatte, de 750 i Polen, mens det danske hovedsæde i Silkeborg tæller 60 medarbejdere. Borg har ud over produktion i Polen også i England og Belgien.

Borg omfatter de tre brands Elstock, DRI samt Lucas (siden 2004).

- Vi havde en pæn vækst i 2013/14, og de første måneder af det nye regnskabsår er gået godt, så vi skal ikke klage. Markedsmæssigt ser det godt ud for tiden, sagde kommerciel direktør Ivan Mikkelsen på den store Borg-stand.

Borg kunne på messen også glæde sig over at være blevet udvalgt til Automechanikas grønne guide af 25 udvalgte selskaber. Borg var kommet i Green Directory for sin reman-proces, som skærer 85 porocent af CO2 udslippet sammenlignet med OE-dele.

- Og det er vi da stolte over, bemærkede Ivan Mikkelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063